Som ny bådejer er det derfor vigtigt, at du lærer de grundlæggede metoder til at fortøje din båd. Med godt sømandskab og det rigtige fortøjningsudstyr undgår du at lave kostbare skader på din egen båd, på andres både, på molen eller bådebroen mv.
Husk altid at beskytte tovværket mod skamfiling på udsatte steder, hvor det gnider mod fx kajkanter eller klyds.
Klamper skal være så store, at fortøjningerne kan gøres ordentligt fast i dem og så stærke, at de kan modstå kraftige påvirkninger, som fx under bugsering. De skal være glatte og runde, så tovværket ikke udsættes for unødig skamfiling. Fastgørelsen til bådens skrog skal være udført med gennemgående bolte, sikrede møtrikker og med indvendige forstærkninger, der effektivt forhindrer, at boltene løsner sig eller rives gennem dækket.
Det er vigtigt, at tovværket løber den rigtige vej gennem evt. klyds og at du sikrer dig, at tovværket ikke udsættes for skamfilling, hverken i klydset eller på kajkanten.
Sjækler skal være smedede og have en styrke, der er mindst lige så stor som kædens. Desuden skal man huske at sikre sjæklen, så den ikke kan åbne sig. Dette gøres ved musning eller vajning.
Fendere er nødvendige for at beskytte din egen og andres både. Hæng altid et tilstrækkeligt antal fendere ud (mindst 6), når båden ligger ved bro eller langs kaj, også hvis der ikke er andre både i nærheden. Vælg gerne fendere i en stor størrelse, så båden er beskyttet under alle forhold. For at undgå generende støj fra knirkende fendere, kan man montere en fendersok, der trækkes uden på fenderne.
Afstanden mellem båd og bøje (eller pæl) bør være mindre end en halv bådlængde, dog aldrig kortere end 3 meter. Det er altid en fordel at krydse agterfortøjningerne, da dette giver bedre sideværts hold i båden. Husk, at både med et stort vindfang stiller større krav til fortøjningsgrejet.
Er pladsen så begrænset, at fortøjningerne bliver meget korte, bør du forsyne fortøjningerne med metal- eller gummifjedre. En fortøjningsaffjedring giver en sikker og blød fortøjning, der mindsker belastning, slid og ryk på båden og broen.
Når du fortøjer din båd til en pontonbro, bør du især bruge fortøjningsaffjedring, fordi rykkene i tovværket forstærkes, når søen kan bevæge pontonbro og båd i hver sin rytme.
Ved fortøjning i ring- eller øjebolte, bøjler eller lignende bør tovværket splejses og øjesplejsen forsynes med kovs som sjækles fast i ringen, øjebolten eller bøjlen.
Almindelige karabinhager bør ikke anvendes til fortøjning, hvorimod en selvlåsende hage vil være udmærket egnet. Hvis du fortøjer til kaj eller pontonbro af beton, skal du passe på, at evt. øjesplejser ikke gennemslides på undersiden. Læg evt. en tæppestump under eller brug et kædeforfang.
Ved fortøjning til kaj, bro eller andre faste genstande skal du afpasse længden på fortøjningernes således, at båden kan følge vandstanden, så den ikke kommer til at hænge i fortøjningerne ved lavvande eller bliver holdt nede ved højvande. Sørg for, at fortøjningerne ikke kan glide af fortøjningspælen ved ændringer i vandstanden. Dette kan gøres ved at forsyne pælen med en klods eller tværstok.
Husk altid at undersøge bundforholdene, når du vælger bøjeplads. Det er vigtigt, at bunden er jævn, så bøjeklodsen ikke bliver trukket ud på dybere vand end forudset.
Tilpas bøjelinens længde så båden ikke kan løfte bøjen eller flytte bøjeklodsen ved søens bevægelser – linen må dog ikke være så lang, at den kan vikle sig ind i bøjekæden. Brug aldrig karabinhager ved fortøjning for svaj, da bådens drej om bøjen kan gøre, at hagen åbner sig eller vrides over. Ved fortøjning for svaj skal du altid fortøje med tovværk til pullert. Husk også at beskytte bøjelinen så skamfiling undgås!
Efterlad aldrig en flydende line i bøjen. Din egen ellers andres propeller kan komme til at fange den!
Bøjens egenskaber er af stor betydning for fortøjningens elasticitet. Bøjens størrelse og opdrift skal være tilstrækkelig til, at den kan bære kæden. Samtidig skal den kunne trækkes ned under havoverfladen ved hårdt vejr eller ved andre større belastninger.
Bøjelinen bør, i den ende, hvor den skal fastgøres til bøjen, være forsynet med en øjesplejs med kovs (kovsen for at undgå skamfilling) og derefter sjækles i bøjen med en sjækel, der sikres mod at kunne åbne sig.
Man kan evt. bruge en tung bundkæde med en mere spinkel kæde op til bøjen. For at undgå slid, må den spinkle kæde ikke kunne nå bunden.
OBS! På udsatte steder, fx ved stenbund, kan levetiden være væsentligt kortere.
En bøjeblods fungerer som vægtklods og anker, når båden bevæger sig i søen. Den kan laves af fx sten eller beton og kan udformes på et hav af måder.
Klodsens vægt i vandet bør, uanset, være minimum 200 kg og derfor er den i praksis umulig at håndtere.
Vi anbefaler at du i stedet anvender en P-ring, da den vejer mindre og er langt nemmere at håndtere.P-ringen er et egentligt anker, som graver sig ned i havbunden. Dimensionering af en P-ring afhænger i høj grad af P-ringens udformning, så her må man følge producentens anvisninger.
VIGTIGT: En opankret båd må aldrig efterlades uden opsyn!
